Aut. klinisk psykolog.   cand.  psych.
Medlem af Dansk Psykolog Forening
Torvet 15-17, 8500 Grenaa
J.M. Mørksgade 1, 8000 Aarhus C
tlf.nr.: 86 12 08 08
e-mail: psykolog@lenenordheim.dk 

Status efter ferien: Gik parforholdet som forventet?

Nu er ferien efterhånden slut for de fleste, og mange har forhåbentlig nydt den solrige sommer, fået slappet af og fundet fornyet energi frem, så efteråret og vinteren blot kan komme an. Desværre er der også en del, for hvem det ikke gik helt som forventet. Jeg tænker her på de mange par, der måske endda i højt arbejdstempo forinden ferien, glemte at få lavet en konkret forventningsafstemning med partneren - eller familien, hvis der er børn i forholdet. Hvilke forhåbninger havde man hver især i parforholdet om denne ferie? Skulle man blot slappe af, lave praktisk arbejde i hjemmet eller var der drømme om at komme hinanden mere tæt..  i parforholdet, i familien? Osv.
 
Hvis man i parforholdet i forvejen er gode til at kommunikere og løbende er i stand til at justere hinandens forventninger på en god måde, skulle ferien jo gerne være lidt ekstra kolorit i forhold til dagligdagen. En konkret og tydelig forventningsafstemning, så begge parter føler sig hørt og forstået, og aftaler kan indgås. Men det er desværre ikke altid tilfældet, og på den måde bliver sommerferien ofte kulminationen på manges skuffede forventninger, fordi de typisk havde set frem til noget helt andet. Som om en ferie kan være løsning på et forhold, hvor der aldrig kommunikeres tydeligt med frustrationer og udækkede behov resten af året? I hvert fald er det et faktum, at jeg modtager talrige henvendelser om parterapi eller skilsmisser hvert år på samme tid.
 
Ægteskabet og parforholdets betydning historisk betragtet var tidligere en livsnødvendighed, hvor begge parter var dybt afhængige af hinanden arbejdsmæssigt, socialt og økonomisk. Men i dag er langt de fleste ikke længere afhængige af en partner for at overleve. De traditionelle kønsroller er udviskede, om end der fortsat under overfladen kan eksistere urgamle kulturelle og biologiske forskelle, som blot ikke italesættes.
 
Hvad er det så vi søger, når vi strengt taget godt kan klare os selv? Jeg tror, at vi dybest set ikke kan lide at være alene og endda kan være bange for at blive ensom, hvorfor vi søger en elsker, partner, soulmate og bedste ven i én og samme person. Noget kunne tyde på det, for tilsyneladende søger mennesket igen og igen en partner, når et forhold er forlist. Også kaldet den partielle monogami. Men måske er det liv vi lever nu, slet ikke konstrueret til at skulle være sammen med “ den eneste ene"?  I hvert fald undrer jeg mig over, hvorfor der synes at være en tendens til at rette og ville ændre på den anden, når den første forelskelse er overstået? Det, som i starten var spændende og anderledes ved den anden, kan pludselig blive til irritationsmomenter, men ved at rette for mange kanter til, kan vi langsomt risikere at miste både respekten og accepten for hinanden – og os selv .
 
Hvis skaden er uundgåelig - forstået på den måde, at det ender i skilsmisse, og i særdeleshed, hvis der er børn involveret, er det essentielt at tage den tid, det tager om at komme så nogenlunde hel igennem en sorg- og kriseproces. Et tab, som på nogle områder kan minde om et dødsfald, men samtidigt er helt anderledes, fordi partneren fortsat er levende - og specielt, hvis der er børn, en forælder man fortsat skal samarbejde med. Parforholdet er dødt, men vi vil altid være forældre sammen resten af livet. Denne typisk langvarige kriseproces kan være karakteriseret ved chok, og forskellige reaktioner såsom vrede, svigt, skyld, tankemylder, nedsat koncentration og hukommelse, “kort lunte”, træthed, manglende energi og søvnbesvær. Og som typisk skaber et eksistentiel tomrum med usikkerhed og tvivl.

Hovedoverskriften er at skabe struktur i det kaos, som uundgåeligt kommer ved enhver fundamental forandring i livet.
 
Såvel børn som voksne står hver især og sammen overfor en afviklings- og ny udviklingsproces, hvor gamle rutiner og tryghed forsvinder, mens nye vaner og en ny virkelighed skal etableres. I særdeleshed for børnene, for hvem det kan være krævende at have to verdener. Prøv at se livet igennem børns øjne – hvad er deres behov? Så må den voksnes behov være sekundært. Det er altid vigtigt at være loyal overfor den anden forælder og tale respektfuldt om hinanden, fordi børn ellers efterlades i loyalitetsdilemma, svigt og ensomhed. Og derfor skal børn aldrig bringes i den situation, at de kan føle sig nødsaget til at vælge mellem forældrene.
 
Det kræver samarbejdsevne mellem forældrene – næsten i endnu højere grad, end da forholdet var intakt. Men børnene har kun én mor og én far, så her har begge forældre et ekstremt vigtigt ansvar bl.a. med at tilsidesætte egne behov for at nå den anden i samarbejdets hellige navn. Ene og alene for, at børnene skal komme så skånsomt som muligt igennem skilsmissen.
 
Mange voksne har stort behov for et godt socialt netværk, men desværre kan flere opleve, at det ikke blot er partneren, men også (dele af) det sociale netværk, som forsvinder. En professionel håndsrækning kan derfor være af stor værdi, også som supplement til en god ven, hvor man kan få hjælp til at komme igennem den sorg- og kriseproces, som er nødvendigt for at undgå bitterhed og evt. udvikling af depression. I stedet skal vi lære at acceptere det, vi ikke kan acceptere. Selv i nok så svære situationer, hvor vi ikke blot mister den person vi troede vi skulle elske for evigt, men også selve illusionen og glansbilledet, er det vigtigt, at vi ikke mister os selv. Kun ved at styrke os selv og tage ansvar, kan der ske positiv udvikling med fornyet kraft og vitalitet, så vi kan overvinde tabet og skabe ny livsværdi for vores børn og os selv.


 

At rejse er at leve

… en fortærsket kliche eller er der måske alligevel noget om det?

 At rejse på ferie er ikke blot et kærkomment afbræk i dagligdagen, men også alle tiders chance for at få indblik i anden kultur. Ikke mindst relatere det til sig selv og dermed få mulighed for at få et dybere indblik i, hvad der virkelig betyder noget her i livet.

Er det måske så vigtigt med alle de materielle ting og at opnå status? Er det virkelig lykken at skulle opretholde en rutine, hvor uret let kan blive bestemmende for f.eks. spisetider eller  andre gøremål? Er det så interessant at have det sidst nye tøj indenfor moden eller kan man godt klare sig med begrænset tøjudvalg i en kuffert? Husker vi at lytte til os selv eller er automatpiloten slået til, så vi let hvirvles ind i ubevidste valg ud fra devisen, at ’sådan har det altid været’.

På en ferie vil den første dag eller to ofte være præget af en slags akklimatisering, hvor de velkendte rutiner og normer derhjemme fra må lægges væk i mødet med den nye kultur. Her kan tiden nulstilles og med nysgerrighed og til tider undren, kan vi observere, hvordan de andre gør. Aha, de holder f.eks. pænt tilbage i trafikken, når man er på vej over. Et typisk eksempel, hvor man sammenlignet med de danske forhold, nok vil tænke, at det er dejligt og her har vi noget at kunne lære. Eller at man i den fremmede kultur f. eks holder siesta og får dermed et hvil midt på dagen, som også hjemme i Danmark med et ofte hæsblæsende tempo, kunne være en god ide. Osv.

Med andre ord, på ferier reflekterer vi ofte langt mere over selv simple hverdagsting end vi gør derhjemme, hvor travlhed, rutiner og gamle vaner har tendens til at få overtaget. Og hvor vi bare følger med i dagligdagens trummerum akkurat som vi plejer. Dag efter dag.

Når livet reduceres i al sin enkelthed til det basale spørgsmål: Hvad har jeg virkelig lyst til i dag?, så tror jeg, at vi har nået til selve essenssen i det, som vi også retur fra ferien og hjemme i dagligdagen kunne lære af. Så hvad med at spørge dig selv om, hvad skal din dag i dag mon være fyldt af? God fornøjelse :-)


 

Træk en gammel sweater på

... og lad bare skægget stå", sang Gitte Hænning engang. Pointen er, at man altid kan "starte på en frisk og tage ud at fiske". I den her forbindelse vil jeg gerne fokusere på blot det at komme ud. At få skabt en bevægelse fra passivitet til aktivitet.

Dagene længes og den lysere tid går os i møde. Herligt! Endelig begynder vi så småt at kunne kaste vinterens mørke og kulde af os - måske også den tristesse, som rammer mange i den mørke tid. Jeg hørte, at januar måned 2014 var den mørkeste måned i 26 år, så noget er der jo om snakken.

Hvad kan vi så selv gøre for at få det bedre rent mentalt? Som nævnt i indledningen er det kun aktivitet, dvs. handling, som kan skabe forvandling. Vejret er der pr. definition ikke noget at gøre ved, men det behøver jo ikke forhindre os i at komme ud. Med det vejrmæssigt rigtige tøj, er der kun at sige: gå ud, alt det du kan! Det lyder enormt fornuftigt, men selv den korteste gåtur og selvfølgelig gerne på et tidspunkt, hvor der er dagslys, gør godt for såvel krop som sjæl.

Helt tilbage fra urtiden er vi konstruereret til at bruge vores krop fysisk i en kamp- eller flugtoverlevelsesmekanisme, men det moderne menneske har en tendens til at glemme at få rørt sig. Selv bare en lille smule hver dag. Og nu tænker jeg ikke lige på motionscentre, hvor rigtig mange sveder sig til en trimmet krop.

Næh, den daglige tur, hvor krop og sjæl hænger sammen. Som om man skulle lufte en hund i alt muligt vejr – det er dén tur, som kan gøre en forskel. Hvor tanker og følelser kan få lov at prelle af, mens man går i eget tempo ligesom nye ideer kan få lov at pible frem. Akkurat som foråret så småt også viser sine synlige tegn med lunere temperatur, erantis og fuglekvidder.

Få skabt dig en god vane nu, hvor foråret viser sin gavmildhed og gør det også, når det igen bliver efterår og mørke.

Det er langtidsinvestering i dit liv.


 

Vær i nu'et

 "There are only two days in the year that nothing can be done. One is called yesterday and the other is called tomorrow, so today is the right day to love, believe, do and mostly live." Dalai Lama

 

I dette hæsblæsende liv er vi meget ofte hastigt på vej videre, da der hele tiden er så mange ting vi lige skal nå. Vi er aldrig rigtigt nærværende i nu’et, lige her og nu, da vi tit er i tidsnød eller lige skal “holde den gående”.

Planlægning bliver derfor let mantraet, så selve ‘nu’et’ også skal planlægges. Dette ‘nu’ bliver noget, vi skal nyde engang ud i fremtiden… engang, når vi får ferie… når påsken er overstået.. når børnene er flyttet hjemmefra.. osv.

Spørgsmålet er, i hvor høj grad vi faktisk snyder os selv ved hele tiden at skubbe alting foran os? Ja, er vi overhovedet virkelig nærværende uden at spekulere på en helt masse andre ting ved siden af? Hvem kender ikke til at have kørt en strækning, og så først lang tid bagefter registrere, hvor man er. Grunden er ofte, at tankerne har ført os andre steder hen og vi derfor mister opmærksomheden om nærværet. Og på den måde kan vi desværre også risikere at miste grebet om vores eget liv. Det kører bare derud af...

“Lige meget, hvor du er, så er du der”, siger Jon Kabat-Zinn. Dette nærvær i nu’et kan opøves, men det kræver allerførst en beslutning om at blive bedre til dette, og dernæst en planlægning af dagligt at give sig selv et pusterum – uden alle mulige forstyrrende elementer som musik, telefon, uro og afbrydelser generelt.

I gamle dage erindrede jeg min bedstemor holdt “skumring”, hvor vi stille sad i tusmørket, som langsomt faldt på. Eller som indianerne, der kigger ind i bålet. En form for meditation, som i vores moderne tid kaldes for mindfulness. Gammel vin på nye flasker. I bund og grund er det temmelig basalt – det handler om at være tilstede i nu’et, at give det opmærksomhed og få den dybe vejrtrækning. Det er lise for sjælen og på den måde skabes en nødvendig ro også i hjernen til at forfølge vores drømme og foretage de vigtige valg. Ikke engang med tiden, når, hvis og såfremt vi bilder os ind betingelserne vil være til stede – men her og nu!


 
Forrige side    

Tænk: "Det kan så let gå godt!"

Det siges, at vi mennesker tænker mindst 60.000 tanker pr. dag. ...Læs mere

Blogs

...Læs mere

Giv dit liv et serviceeftersyn

Du kender det garanteret efterhånden, som du er blevet æld...Læs mere

Er du glad, når du går ind af din hoveddør?

Godt inspireret af indianernes ordsprog om ”kun at eje 7 ting, f...Læs mere

”Art de vivre” – kunsten at nyde livet.

I 1900-tallet var middellevealderen i Danmark omkring 50 år, men...Læs mere